fbpx

Helle Bikini Bootcamp 2024

For alle piger/damer fra 14+ år

Helle Bikini Bootcamp er et 6-ugers forløb med træning i hallen mandage kl. 17:00-18:00, desuden vil der være mulighed for vandgymnastik i svømmehal hver torsdag kl. 16:00-17:00. Dertil følger løbende forslag til kostplan, start- og slutvejning og FRI ADGANG til svømmehallen i forløbets løbetid. Det overordnede formål med forløbet er give inspiration til, hvordan du opnår en sundere krop og hverdag fyldt med mere overskud.

På 6 uger med fuld dedikation vil du kunne mærke og se resultater på egen krop, så det bliver lidt sjovere at hoppe i badedragten til sommer. Vi er godt selskab, så du vil ikke føle dig alene på holdet, men tag endelig din mor, søster, datter eller en god veninde i hånden og lad os hjælpe jer med at stå skarpt fysisk og mentalt til sommer!

Inkluderet i forløbet er:
– Introdag med oplæg omkring Ernæring og Fysisk aktivitet
– Start/slut vejning på TANITA bodyscan + omkredsmål med målebånd
– Forslag til ugentlig kostplan
– Fri adgang til Svømmehal i dennes åbningstider
– Udleveret helkrops træningsprogram til hjemmetræning eller i Helle Motionscenter
– Konkurrence med præmier til bedste resultater i forløbet og lodtrækning af sponsorpræmier

Deltagerrabat
– 50% Rabat på køb af træningselastikker til halv pris (25,-)
– 10% Rabat på personlig træning (køb af forløb inden Bootcampens afslutning)
– 10% Rabat på individuel kost- og ernæringsvejledning ved Heidi Foldager.

PROGRAM OVER FORLØBET
Opstart: Lørdag d. 06.04.2024 kl. 10.00 – 13.00
– Intro og præsentation
– Startvejning på TANITA vægt (frivilligt)
– Oplæg omkring Ernæring v. Heidi Foldager
– Oplæg omkring Fysisk aktivitet v. Stefan Lundtoft
– Træning indendørs i hallen 60 min.

Herefter 6 uger frem:
– Mandage kl. 17:00-18:00: træning med Heidi/Stefan i Hal 2.
Datoer: 08/04, 15/04, 22/04, 30/04, 06/05, 13/05

– Torsdage kl. 16:00-17:00: 30 min. fri svømning og 30 min. træning med Stefan i svømmehal
Datoer: 11/04, 18/04, 25/04, 02/05, 09/05

Afslutning: Torsdag d. 16/05 kl. 16:00 – 18:00
– 30 min. fri svømning
– 30 min. træning med Stefan i svømmehal
– Slutvejning på TANITA vægt (frivilligt)
– Præmieoverrækkelse og afslutning

Praktiske informationer
Du får adgang til gruppen ”Helle Bikini Bootcamp” på Facebook, hvor der løbende kommer billeder af måltider til inspiration, mulighed for at dele egne aktiviteter eller måltider samt info omkring ændringer, afbud o.l.

De ansvarlige for forløbet er:

Stefan Lundtoft er uddannet Fysioterapeut i 2016 og cand.scient i Idræt og Sundhed i 2022. Han fungerer som Sundhedskoordinator i Helle Hallen og står for både Sundhedssamtalen, STYRK RYGGEN og STYRK HVERDAGEN hold, ”Helle på vægten”, Personlig træning i Helle motionscenter, livredder i svømmehallen og meget mere. Med en bred vifte af ansvarsopgaver og erfaring kan Stefan tilgå alle uanset alder, køn og funktionsniveau og tilpasse træning og aktivitet til den enkelte.

Heidi Foldager er ejer af OPTIMALKOST og er vild med MAD. I OPTIMALKOST tilbyder Heidi bl.a. personlig kostvejledning med fokus på, hvordan vi styrker krop og sind med nærende mad. OPTIMALKOST livsstilen er nem måde at leve på. Der tælles ikke kalorier, men måltiderne sammensættes efter en visuel tallerkenmodel. Derudover er Heidi vild med træning og sport generelt og arbejder også som træningsinstruktør med fokus på en stærk krop.

INTROPRIS kun 1499,-

Tilmeld dig her