fbpx

Svømmecamp / træningslejr

Skal I ud af de faste rammer og på træningslejr med jeres svømmeklub, er Helle Hallen et helt oplagt valg. I Helle Hallen har vi ikke blot en svømmehal, men også en lang række andre faciliteter og fleksible overnatningsmuligheder, så I kan sammensætte en spændende og alsidig svømmecamp for jeres svømmere.

Vores svømmehal har et 25 meters konkurrence bassin med bl.a. udspringsskamler, tidtagerur og banetov. Her er også sauna, spa, koldtvandsbruser, lille bassin og forskelligt svømmetilbehør.

Udover svømmefaciliteter har Helle Hallen et veludstyret fitnesscenter med tilknyttet personlige trænere og fysioterapeut samt hele tre sportshaller, hvor I kan boltre jer med leg eller dyrke andre sportsgrene efter jeres ønsker.

Kunstgræsbanen ved Helle Hallen
Kunstgræsbanen ved Helle Hallen

Når der skal slappes af og hygges mellem jeres træningspas, har I adgang til cafeområde med brætspil, bordfodbold og meget andet.

I 2023 fik vi opført 10 lækre hytter med gulvvarme, eget bad og et lille tekøkken, så I kan få ro og en god nats søvn. Er det ikke så vigtigt for jer, kan I også spare en del penge og overnatte i gymnastiksalen på egne madrasser.

Priser på svømmecamps / træningslejr svømning
Herunder er tre forskellige priseksempler på 3-dages svømmecamps i Helle Hallen. Priser på svømmecamps starter ved bare 599,- per person inkl. overnatning og forplejning. Typisk er der ankomst fredag eftermiddag og afrejse søndag middag/eftermiddag, men prisen er den samme, hvis I ankommer andre ugedage.


Alle priser er inkl. moms ved min. 20 deltagere. Vi skræddersyr naturligvis gerne en svømmecamp / træningslejr til netop jeres svømmeklub, hvis I har specielle ønsker til opholdets længde, træningsmængde, aktiviteter og forplejning.

Her er nogle eksempler på tilvalg
– Adgang til mødelokale med AV udstyr
– Vejledning/behandling af fysisk træner og fysioterapeut
– Foredrag og vejledning om skadesforebyggelse, behandling af skader, optimal kost mv.
– Skydning, Badminton, Volleyball, Floorball, Basketball, Håndbold, Indoor golf udslag, spinningtimer mv.
– Adgang til hyggerum med storskærm og køleskab med drikkevarer, hvis I skal se noget sport eller en film
– Tillæg ved specialkost DKK 20,- pr. måltid
– Ekstra mellemmåltider DKK 35,- pr. måltid

Hvor ligger Helle Hallen?
Helle Hallen er beliggende i Varde Kommune, lige nord for motorvejen mellem Esbjerg og Kolding. Her er fred og ro og ikke så mange bynære fristelser, så I kan fokusere på jeres træning og det gode fællesskab.

Der er ca. 5 km. til landbyerne Nordenskov og Agerbæk, hvor der er indkøbsmuligheder, små spisesteder mv. Skal I i specialbutikker og sportsforretninger, er der 15-20 km. til Esbjerg og Varde.

Her finder du Helle Hallen
Indgang til Helle Hallen

Forespørg / indhent tilbud

Ring til os på 75195111 eller send din forespørgsel til post@hellehallen.dk. Så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt og oftest inden for 24 timer.