Sjov & Styrke
Sjov og Styrke – Forløbet for dig, der ønsker en bedre sundhed.
Vil du kombinere sjov og effektiv træning i et motiverende fællesskab?
“Sjov og Styrke” er et 12-ugers træningsforløb for voksne, der ønsker at forbedre deres sundhed, kondition og styrke på en varieret og inspirerende måde.
12-ugers forløb med:
– Opstart med intro, kostoplæg, træning og vejning, samt kropsanalyse
– Adgang til Facebook-gruppe med løbende kostvejledninger og motiverende indlæg
– Tilbud om vejning hver 14. dag inden træning
– Fokus på et stærkt socialt fællesskab og anerkendende tone
– Start- og slut-vejning, samt kropsanalyse
– Attraktive præmier, samt lodtrækning af sponser gaver
Hvem kan deltage?
Forløbet er for dig, der vil forbedre din sundhed og fysiske formåen. Du skal være min. 18 år og kunne lægge dig på gulvet – vi finder altid alternativer til skaleringen af træningen, hvis du har skavanker eller andre begrænsninger.
999,00 kr.
Detaljer
"Sjov & Styrke" er det ideelle forløb til dig som gerne vil kickstarte en sundere hverdag eller ønsker hjælp og sparring i dit vægttab.
Ved at sætte ind på både kost og fysisk aktivitet øger du nemlig succesraten og effekten af et vedvarende vægttab. Dette giver større tilfredshed omkring egen krop samt øget mental sundhed.
I forbindelse med forløbet, har du mulighed for at købe et 10-turs klippekort til svømmehallen til en favorabel pris på blot 350 kr.*
*klippekortet kræver et chiparmbånd som kan købes i cafeteriet for 100 kr. i depositum.
Hvad kan du forvente?
- Velsmagende opskrifter
- Højpulstræning og udholdenhedstræning
- Styrketræning med egen kropsvægt
- Et fantastisk fællesskab
- Start- og slutvejning med kropsanalyse (bl.a. kropsfedt, muskelmasse, BMI, metabolisk alder)
- Passionerede instruktører, der tilpasser træningen til dig
Hvad får du ud af det?
- Motivation og inspiration til en sund og aktiv livsstil
- Bedre fysisk og psykisk velvære
- Stærkere muskler og forbedret kondition
- Nye venskaber og et stærkt fællesskab
- Større indsigt i din egen krop og dens funktioner
Dine instruktører
Heidi Foldager brænder for styrketræning, mobilitet og konditionstræning. Med en pædagogisk tilgang sikrer hun, at alle kan følge med uanset niveau. Hun motiverer dig til at yde dit bedste og skaber en sjov og tryg atmosfære under træningen. Desuden er Heidi kostvejleder og har mange års erfaring i at hjælpe mennesker der ønsker at tabe sig.
Stefan Lundtoft er fysioterapeut og har erfaring med alt fra hospitalsindlagte til eliteatleter. Gennem forløbet vil Stefan have fokus på at introducerer nye øvelser, bruge leg og konkurrence som en del af træningen samt sætte fokus på styrketræning med egen kropsvægt, og sætte fokus på træning med høj puls med inspiration fra crossfit. Hans smittende humør og energi gør hver træning sjov og udfordrende!
Sådan tilmelder du dig Sjov & Styrke
Sikre dig en plads til "Sjov & Styrke" allerede i dag!
Yderligere information
Tidspunkt: | Mandage kl. 18.00-19.00 |
---|---|
Datoer i 2025 | Mandage: 1/9, 8/9, 15/9, 22/9, 29/9, 6/10, 20/10, 27/10, 3/11, 10/11, 17/11 og 24/11 |
Pris: | 999 kr. for 12 gange |