Indvielse af legeplads og udendørs fitnessbane.
Festlig indvielse af Helle Hallens nye legeplads og udendørs fitnessbane
Lørdag den 26. april kl. 10.00–14.00
Kom og vær med, når vi fejrer åbningen af Helle Hallens nye legeplads og udendørs fitnessbane med en aktiv og hyggelig dag for hele familien. Arrangementet er åbent for alle – både lokale og besøgende udefra – og byder på masser af oplevelser, uanset om du kommer for at bevæge dig, lege, blive inspireret eller bare nyde en dag i godt selskab.
Programmet spænder bredt, så der er noget at glæde sig til for både børn, unge, voksne og seniorer.
Det sker:
Vi har sammensat et alsidigt og levende program, hvor du kan prøve kræfter med både træning, legeaktiviteter og fællesskab. Der er ingen tilmelding nødvendigt, medmindre det står angivet.
Program:
- 10.00-10.05: Indvielsestale
- 10.05-10.35: Legeplads BINGO ved HATS
- 10.05-10.30: Intro til fitnessbanen
- 10.30-14.00: Svømmehallen er åben
- 10.30-11.00: Cirkeltræning på den nye udendørs fitnessbane
- 10.30-13.30: Spinning-event ved Helle Motionscenter (tilmelding nødvendig)
- 11.00-11.30: Intro til fitnessbanen
- 11.30-13.30: Fodboldspil og mini-kampe ved Helle FC
- 11.30-12.00: Legeplads BINGO ved HATS
- 11.30-12.15: “Puls og styrke” ved Helle Motionscenter (tilmelding nødvendig)
- 12.30-13.00: Intro til fitnessbanen
- 13.00-13.30: Legeplads BINGO ved HATS
- 13.00-14.00: Udendørs FysioCross
Åbent hus ved:
- Helle Aktivitetshotel
- Helle Skytteforening (10.30-13.30)
Hele dagen (Kl. 10.00-14.00)
- Ansigtsmaling ved HATS
- Bålhygge og snobrød ved Helle Hallens Venner
- Udespil og leg
Yderligere information
Dato: | Lørdag den 26. april 2025 |
---|---|
Tidspunkt: | Kl. 10.00-14.00 |
Pris: | GRATIS adgang til arrangementet. (voksne skal betale fuld pris til svømmehallen mens børn denne dag får gratis adgang) |
Arrangører: | Helle Hallens Venner |
Bemærk: | Tilmelding kun nødvendig til spinning samt til “Puls og styrke” |
Den nye legeplads – leg og bevægelse i det fri
Legepladsen er skabt med fokus på både motorisk udvikling og sjov. Den rummer et varieret udvalg af legeredskaber, hvor børn i forskellige aldre kan boltre sig frit.
Her finder du blandt andet:
-
En stor hoppepude – klar til glade spring og sjove stunts
-
Balanceredskaber og klatreelementer
-
Rutsjebaner og gynger for alle aldre
- Legehus og sandkasse for de mindste
- Vippe for de store og vippedyr for de små
- Små trampoliner
Legeområde er bygget i naturmaterialer, hvor fantasi og bevægelse får frit spil.
Legepladsen er placeret lige ved Helle Hallen og er let tilgængelig for både daglige brugere og besøgende.
Udendørs fitnessbane – træning året rundt
Fitnessområdet er et nyt, permanent tilbud til dig, der gerne vil træne udendørs – alene eller på hold. Banen rummer funktionelle redskaber til både styrke, balance og kondition.
I løbet af indvielsesfesten har vil vores fysioterepaut introducere til hvordan træningsredskaberne kan bruges.
Banen er gratis at bruge og åben døgnet rundt.


