Fest og Frisbee
Ferieaktivitet for børn og hele familien
Kom med til en aktiv og sjov dag i Helle Hallen, når vi fejrer åbningen af vores nye Disc Golf-bane med 6 huller.
Fest og Frisbees er en ferieaktivitet for børn og familier, hvor I kan prøve kræfter med Disc Golf (her spilles med særlige frisbee’s), lære de vigtigste kasteteknikker og dyste i sjove konkurrencer. Dagen er for både børn og voksne, og du behøver ikke have prøvet Disc Golf før.
I løbet af dagen kan du få en kort introduktion til spillet, prøve banen i dit eget tempo og deltage i konkurrencer, hvor der er mulighed for at vinde præmier fra Helle Hallen.
Alle børn, der gennemfører Disc Golf-banen, får et diplom med hjem.
Caféen er åben under arrangementet, så I kan købe mad, drikke og snacks i løbet af dagen.
Detaljer
Program for Fest og Frisbee
16.00: Dagen Starter
16:30: Lær at spille frisbee golf
17:00: Konkurrence: Langkast
17:30: Lær at spille frisbee golf
18.00: Konkurrence: Putting
18.30: Lær at spille frisbee golf
19.00: Tak for i dag
16.15-19.00: Fri spil på Disc Golf banen
16.00-20.00: Caféen er åben med mad, drikke og snacks
Fri aktivitet kl. 16.15-19.00
I løbet af dagen er der også mulighed for:
- Fri spil på Disc Golf-banen
- Hygge i caféen med mad, drikke og snacks
Lær at spille frisbee golf
Er du ny til Disc Golf? Så kan du være med til en kort introduktion, hvor vi gennemgår reglerne, de vigtigste kasteteknikker, sigtning og putting.
Introduktionen afholdes tre gange i løbet af dagen, klokken 16.30, 17.30 og 19.30, så du nemt kan være med, når det passer ind i jeres program.
Konkurrence: Putting
Test din præcision i en sjov putting-konkurrence.
Du får to forsøg fra hver afstand og starter 5 meter fra kurven. Rammer du mindst én gang, går du videre til næste runde, hvor afstanden øges med 2 meter. Vinderen er den deltager, der klarer sig længst.
Der er præmie til 1. pladsen indenfor følgende kategorier:
- Voksen
- Barn under 14 år
Konkurrence: Langkast
Hvor langt kan du kaste en disc?
Her handler det både om teknik, kraft og en god portion gåpåmod.
I langkast-konkurrencen får hver deltager to kast, og længden af begge kast lægges sammen. Den højeste samlede distance vinder konkurrencen.
Der er præmie til 1. pladsen indenfor følgende kategorier:
- Voksen
- Barn under 14 år
Yderligere information
| Tidspunkter: | Onsdag den 1. juli kl. 16.00-19.00 |
|---|---|
| Sted: | Helle Hallen, Vrenderupvej 40c, 6818 Årre |
| Aldersgruppe: | Hele familien. |
| Pris: | Alle aktiviteter er gratis denne dag. Mad, drikke, is og snacks kan købes i Helle Hallen´s cafe. |
| Tak: | Tak til Norlys Vækstpulje samt Varde Kommune med økonomiske midler til realisering af Disc Golfbanen. Også tak til Helle Hallens Venner for hjælp med opsætning. |



