Stærk Knæ Hold

Stærk Knæ Hold

Smerter i knæet er noget, som kan gøre livet besværligt på mange måder. Først og fremmest er knæsmerter med til at nedsætte din mobilitet og dine muligheder for at udføre helt almindelige opgaver på arbejdet eller i fritiden. Hos Din Sundhed, Dit Liv er vi specialister i behandling af knæsmerter og hjælper dig med at blive smertefri.
I mange tilfælde er der tale om kroniske knæsmerter, som ofte behandles med medicin og i flere tilfælde med operation. Men i mange tilfælde er smertebehandling i form af øvelser, træning og uddannelse det, som gør mennesker med knæproblemer smertefri.

Stærk Knæ hold er for dig som:

  • Skal træne dit knæ op efter en skade, som eks. menisk og ledbåndsskader
  • Har osteoartrose (”slidgigt”)
  • Har langvarige/ kroniske knæsmerter
  • Skal genoptræne dit knæ efter en operation
  • Gerne vil forbygge fremtidige knæproblematikker

Alle Kan være med

Træningen er tilrettelagt så personer med forskellige problematikker kan deltage. De fleste øvelser kan varieres eller erstattes af andre, så alle har mulighed for at træne på deres eget niveau. Der forsøges i høj grad at tage hensyn til den enkeltes problemer under træningen.

Generelt kan det siges at:

  • Aktivitet / bevægelse er en af de vigtigste faktorer for at mindske smerter.
  • Inaktivitet og angst for bevægelse er den måske vigtigste faktor til at vedligeholde smerter og mindske funktionsniveauet.
  • For meget aktivitet kan give overbelastning og udløse smerter.

Så både for lidt og for meget aktivitet er et problem, og manglende kendskab til hvor ens belastningstolerance ligger er ofte årsag til at mange opgiver at træne / bevæge sig af frygt for at smerterne bliver forværrede.
Vi skal forsøge at finde balancen mellem ”for lidt” og ”for meget”.

Hvordan foregår træningen på knæ-holdet?
De 10 uger er opbygget således, at vi starter med mobilitets- og bevægelighedstræning, efterfølgende opbygger vi muskler og styrker led, knogler og andre væv, og til sidst træner vi mere specifikt, så vi kan opretholde et stærkt knæ gennem dagligdagen.

Der laves typisk en generel opvarmning, herefter cirkeltræning med fokus på faktorer som styrke, muskeludholdenhed og stabilitet samt afslutningsvis udspænding/afspænding.
Vi bruger primært kroppens egen vægt som modstand. Det betyder også, at de fleste øvelser nemt kan overføres til træning derhjemme.
Prisen på holdtræningen er kr. 999,- for hele forløbet på 10 uger.
Sygeforsikringen “danmark” giver refusion på kr. 49,- pr. gang.


Hvis du allerede nu ønsker at vide mere, kan du ringe på 75195111 eller skrive til mig på Mikkel@hellehallen.dk

Vi glæder os til at høre fra dig